Den første bygning,
som siden skulle blive Hornbækhus, blev opført
i årene 1904/05 – og blev opført
at Frk. Vilhelmine Dahlerup. Huset blev navngivet ”Dahlerups
pensionat”. 10 år senere blev huset solgt
og i den forbindelse fik det sit nuværende navn
”Hornbækhus”.
Den nye ejer foretager store investeringer –
herunder bliver der lagt elektricitet ind i bygning
og der bliver udbygget. Det går dog hverken værre
eller bedre end at Brandt Nielsen, den nye ejer, må
erkende at økonomien ikke holder og i 1921 må
han returnere ”Hornbækhus ” til den
tidligere ejer Fr. Dahlerup.
Bare et år senere i 1923 sælges Hornbækhus
igen. Denne gang til E.L. Johnsen, som åbner stedet
som hotelpensionat. Hornbækhus holder i Johnsens
tid udelukkende åbent i sommerperioden –
det vil sige fra påske til november. Dog holdes
der, som et forsøg, juleåbent i december
1926 – uden det store held.
I den kommende 10 års periode opkøber
E.L. Johnsen en del huse i nærområdet. Disse
indrettes som annekser til henholdsvis ansatte og gæster.
I 1937 bliver vestfløjen opført som en
direkte tilbygning til Hornbækhus og samtidig
indrettes 1. og 2. sal af hovedbygningen med nye værelser.
Hornbækhus bliver et kærkomment opholds
sted for borgerskabet – i særdeleshed fra
København.
Man kan i flere biografier som omhandler den tid, læse
at netop Hornbækhus var et tilbagevendende fænomen,
for sommerperioden. Traditionen bliver i øvrigt
fulgt op af andre pensioner i nærområdet.
Ejeren E.L. Johnsen holder et vågent øje
med stedet og er stort set altid at finde på Hornbækhus.
Der går historie om, at han optrådte i hvid
kittel og tilså enhver bespisning på stedet.
Faktisk i en sådan grad, at der i gæstebogen
findes et engelsk digt, som beskriver netop det:
There was a kind man
Wore a white coat
A hotel he ran
In a place remote
The beaches were lovely
The bathing was grand
And as for the Food
It beats any land
We now depart
From Denmark’s shore
With a saddened heart
But weighing MUCH MORE
I det hele taget var der I E.L. Johnsen tid et stort
antal besøg fra kunstnere – Han indgik
en aftale der blev omtalt som “kunst for varer”
– det betød at kunstnere kunne bo på
Hornbækhus mod – som betaling – at
aflevere et kunstgenstand ved afrejsen.
Mange af disse digte m.m. er at finde i det Kongelige
Bibliotek – og det er helt sikkert et besøg
værd.
Her kommer et par eksempler fra den tid:
Hvor findes der i det ganske land
Et sted så skønt som Hornbæk Strand
I sol – med bølgers brus!
Hvor findes i det høje nord
Et sted, hvor fyr og graner gror
Som her – i Hornbæks grus!
Og hvor i verden kan vi bo
Og finde større sjælero
End her – på Hornbækhus.
Også Piet Hein har haft sin tid på Hornbækhus
og det kom der følgende ord ud af:
”DET PERSONLIGE HOTEL”
Til Hornbækhus.
Jeg bor paa et højst usædvanligt hotel,
Hvor alting er præget af ejeren sel’,
Hver plante, der gror i hotelhavens jord,
Kan man se, at han har værnet.
Hvert milligram smør paa hans brød paa
hans bord
Kan man smage, han har kærnet.
Og hver sølvgran – af hvilket der ikke
er spor –
Kan man føle, han selv har fjernet.
1942
Også Tintins ”far” Hergé har
været blandt gæsterne og har – som
tak – efterladt en tegning af Tintin, Kaptajn
Haddock og Terry ved Hornbæk Strand, hvori de
taler om den dejlige forplejning de har modtaget og
ikke undlader at omtale ”snapsen” som en
særlig oplevelse.
Tiderne skifter og krigen kommer. Umiddelbart påvirker
det ikke Hornbækhus, tværtimod – der
bliver flere besøgende på Hornbækhus
end tidligere.
Men i 1943 kommer tyskerne til Hornbæk og de
okkuperer størstedelen af Hornbækhus. Det
er primært tyske officerer og deres oppassere
som logerer på stedet.
Dele af huset fungere stadig som hotel, om end nogle
af fællesarealerne bliver brugt til opmagasinering
af møbler og personalet skal vise passersedler
for at kunne passe deres arbejde.
Hornbækhus bliver også et sted, hvor der
foretages forhør. E.L. Johnsen, skulle ifølge
historien, have fungeret som tolk i sådanne forhør.
Ansatte kan fortælle, at hans oversættelse
foregik på en sådan måde, at flere
af de forhørte blev sat på fri fod.
Efter krigen modtager to tidligere frihedskæmpere
et gratis ophold på stedet og kvitterer med følgende
digt i gæstebogen:
Vestre, Frøslev, Dachau
Neuengamme – Hornbækhus
En pragtfuld afslutning på et meget
Broget forår. Da vi nu alligevel skal
Holde op med at være illegale, vil vi
Begå vor sidste ”forbrydelse” ved
Trods de strenge forbud at sige: TAK HORNBÆKHUS
Det nuværende logo er faktisk designet af netop
de to frihedskæmpere som deres personlige tak.
I stort set samme periode designer professor Steen
Ejler Rasmussen ”Skibet” som er et anneks
til Hornbækhus og i samme forbindelse designer
han det logo, som vi har valgt skal følge stedet.
I 1966 afgår E.L. Johnsen ved døden –
og efter at have virket på stedet i over 40 år,
ser det ud til at være en ende på en særlig
epoke.
Et par år inden E.L. Johnsen død, er Trouville
på Kystvej brændt ned. Ingeniør Jørgen
Glud opkøber resterne og for ikke at få
konkurrence fra det etablerede Hornbækhus opkøber
han stedet.
I perioden efter sælger Ingeniør Glud ud
af annekserne. I den forbindelse bliver Granvænget
6 indrettet sil synagoge og fungerer stadig i dag.
Hornbækhus har i Gluds tid et fortsat virke med
det samme personale og samme funktioner – dog
med det tiltag at der i 1970 starter et koncept –
Jacobsens slankeferie. Det er i samme periode at danskerne
lærer Simon Spies og Præsten fra Tjæreborg
at kende. Og for at klare sig i konkurrencen må
man lave sådanne nye tiltag.
Det bliver en overvældende succes – og
Søren Jacobsen og hans hustru Birthe bliver så
populære på konceptet, at de åbner
deres egen pension.
Jacobsens slankeferie bliver et tilløbsstykke
og der findes sågar artikler fra aviserne som
omhandler ferieformen.
I 1978 overtager Danida Hornbækhus og i perioden
frem til 2002 lever stedet en tilbagetrukket tilværelse
som kursuscenter for Udenrigsministeriet.
Og netop her starter så historien igen. Huset
bliver købt og istandsat og fra maj 2004 vil
Hornbækhus igen kunne åbne dørene
og byde velkommen i de historiske omgivelser.
Hornbækhus har og vil bevare sin særlige
charme og stil – der tages stort hensyn til både
bygningen og ikke mindst de oplevelser som ”huset”
ligger inde med.
Vi glæder os til at byde velkommen – eller
velkommen tilbage til Hornbækhus.
|
