Personal tools

Når du har fri

Vores hotel er velsignet med en fantastisk beliggenhed, som kommer alle der besøger os til gode

Vores hotel er velsignet med en fantastisk beliggenhed, som kommer alle der besøger os til gode

Hornbæk er en oplevelse i sig selv. Gå en tur i den gamle fiskerby og lad dig charmere af de mange idylliske bindingsværkshuse, hvor du også kan finde et mindre udbud af restauranter og forretninger. Du må heller ikke snyde dig selv for hverken en tur i Hornbæk plantage eller en spadseretur langs den skønne strand, som Københavnerne gennem mere end et århundrede er valfartet til.

Når først du har besøgt os, vil du snart mærke og forstå, hvorfor kunstnere som bl.a. P.S. Krøyer, Holger Drachmann og Carl Locher tog ophold i Hornbæk gennem tiden. De lange solskinsdage og aftener på stranden mellem havet og havnen er noget ganske særligt.

Husk isen!

En gåtur rundt i byen kræver en is på vejen – spørg i receptionen hvor du finder de bedste is.

Jogging/Gåture

Hornbæk byder på ruter i både skov og ved vand – spørg i receptionen om kort.

Cykeludlejning

Hornbæk Cykeludlejning – spørg i receptionen om kort.

Golf

Kun 15 minutter fra Hornbæk ligger Passebækgaard Golf.
Hornbæk minigolfbane – spørg i receptionen om kort.

Sverige

Hornbæk ligger kun 20 minutters kørsel fra Helsingør, hvorfra der går færge mod Helsingborg.
Færgen sejler flere gange i timen – overfarten tager omkring 20 minutter

Yderligere info

Læs mere om byen - inspiration, attraktioner og  aktiviteter på www.hornbaek.dk.