
Vil du gerne lave din egen personlige påskepynt, kan du med nemme sting forvandle stofrester og garn til påskeæg, der er lige til at hænge på en buket forårsgrene.
Du kan også vælge at lave dit broderi på en vintagemundserviet. Du kan selv tegne dine motiver, men der vil også være forslag til forskellige motiver, ligesom der vil være tips til egnede sting.
Alle kan være med, også dig der ikke har broderet tidligere, børn fra 8 år er også meget velkomne sammen med en voksen.
Der vil være alle de materialer, du har brug for, men vil du gerne anvende bestemt stof eller garn, er du selvfølgelig velkommen til at medbringe det.
Arrangementsafvikler: Bente Halkjær


