
Kult-sporten GrillTennis inviterer til årets World Cup på Villa Strand.
For første gang flytter GrillTennis World Cup til Hornbæk, hvor tomandshold skal dyste om titlen som verdensmestre på græsset ved Villa Strand.
GrillTennis spilles med tomandshold og kræver både boldøje, præcision og respektfulde knips. En flot moustache, en høj hestehale eller et velvalgt sæt vintage tennistøj kan dog også være en fordel.
Turneringen starter kl. 15.30 med opvarmning fra kl. 15.00. De nye verdensmestre findes omkring kl. 18.00.
World Cup-turneringen er for deltagere fra 15 år.
Der er et begrænset antal pladser, og flere af sportens legender har allerede meldt deres ankomst. Ønsker du at deltage, skal du ansøge om en plads ved at sende en mail til grilltennis@olehuld.dk og fortælle lidt om dit hold, jeres boldøje er og hvorfor I skal have en plads i turneringen.
Alle spørgsmål om turneringen kan sendes til grilltennis@olehuld.dk.
Ønsker du at deltage i aftenens fællesspisning kl. 19.00, kan du se menuen og reservere plads HER.
Kl. 20.00-22.00 fortsætter aftenen med GrillTennis Hornbæk Cup, som er åben for alle fra 10 år.


