Vi mødes hver aften
Hotellets ejere, Lennart Lajboschitz og Sus Lajboschitz, plejer at sige, at ”det er relationerne mellem mennesker, der giver livet værdi”.
Det er det hele huset er bygget op omkring, og det er her visionen med Hornbækhus og Villa Strand udspringer – at inspirere både gæster og lokale til at møde hinanden.
Hver dag kan du være med til forskellige aktiviteter som yoga, fællessang, kreative workshops og meget mere. Du er altid velkommen til at være med – også selvom du ikke bor hos os.
Om aftenen samles vi til fællesspisning omkring langborde i spisestuen.
Klokken 19.00 er kokken klar med aftensmaden. Vi spiser sammen, fordi det giver anledning til at skabe relationer. Vi sidder ved langborde, fordi det styrker mødet med andre mennesker.
Og vi deler maden på fælles fade.
Måske spørger din sidemand om saltet. Eller om du vil have skålen sendt videre
Små ting, som kan være starten på en samtale, der handler om meget mere end det.
En af vores tjenere har f.eks. oplevet, hvordan en japansk gæst og en lokal fra Hornbæk opdagede en fælles passion for havearbejde, og en livlig samtale endte med en invitation hjem i haven.
En anden har været vidne til det lokale par, som egentlig bare ville nyde hinanden, men faldt i snak med en canadisk familie og mødtes igen året efter.
Vi kan fortælle mange af den slags historier.
Og de er del af grunden til, at det, vi gør hver aften, giver mening.
Vi dækker et bord, hvor mennesker kan mødes, og relationer kan opstå.
Magasinet Beyond Copenhagen har skrevet om os som et sted, hvor rejsende og lokale mødes. Overskriften er: “En fællesmiddag på Hornbækhus kan skabe mirakler”.
Det er vi selvfølgelig glade for – for det er egentlig meget præcist det, vi håber på, sker.
Du kan selv læse artiklen i deres magasin nederst på siden HER.
Bliv klogere på Hornbækhus’ farverige stil
Når man træder ind af døren på Hornbækhus, træder man også ind i et finurligt, glædesfyldt og farverigt univers. Det første, der møder en, er blomster, som sætter stemningen for resten af oplevelsen på Hornbækhus. Indretningen er skabt af EEN, som har været med til at forme den særlige atmosfære og det gennemførte udtryk, der kendetegner stedet.
Foredragets vært er Simone Lind Rasmussen, som er uddannet kunsthistoriker på Københavns Universitet i 2022, siden har hun været museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum og Kunstmuseum Brandts i Odense.
Kom med HER.
Påske med os i Hornbæk
I påsken kan du blandt andet deltage i påskefrokost ved langborde, tage på fugletur i naturen eller prøve lykken til påskebanko. Der er også kreative workshops med påskebroderi, æggejagt i haven og snobrød over bål. Enrumgaard kigger forbi med kusk og hestevogn og inviterer på en hyggelig forårstur gennem Hornbæk.
Lørdag d. 4. april kommer kunsthåndværkere fra nær og fjern og viser deres håndværk frem, når vi byder indenfor til forårsmarked. Her er alle velkomne til at gå på opdagelse blandt stande med keramik, trækunst, tekstil, smykker, papir og meget mere – og møde kunstnerne bag værkerne. Du vil også kunne finde planter og stiklinger til haven udendørs under pergolaen.
De faste aktiviteter fortsætter som altid med blandt andet morgenyoga og selvfølgelig fællesspisning hver aften kl. 19.00.
Påskeprogram på Hornbækhus
Fugletur med Erik Groth d. 29. marts kl. 10.00 – 13.00
Påskebroderi d. 29. marts kl. 13.00 – 15.00
Påskebanko d. 1. april kl. 15.00 – 17.00
Æggejagt d. 2. april, d. 3. april og d. 4. april kl. 13.00 – 15.00
Hestevognstur d. 3. april kl. 12.00-15.00
Snobrød i haven d. 3. april kl. 13.00 – 15.00
Forårsmarked d. 4. april kl. 12.00 – 16.00
Fælles påskefrokost d. 5. april og d. 6. april kl. 12.30 – 16.00
Pia Fonnesbech rykker ind i stuerne
Vi glæder os til igen at samarbejde med kunstneren Pia Fonnesbech, der endnu en gang bringer farver, former og inspiration ind i huset.
”Når jeg går rundt her, føler jeg, at jeg går rundt i et maleri,” sagde Pia om vores første samarbejde. Og det er lige præcis den oplevelse, vi selv står med, når Pia indretter vores stue med sine malerier, og kunsten ikke bare hænger på væggene, men bliver en del af stedet.
De seneste 15 år har Pia arbejdet med Josef Franks mønstre, som også er inspirationskilde til flere af tapeterne og tekstilerne på Hornbækhus. Disse farvespil og mønstre udformer sig i flere af hendes malerier som blomstrede baggrunde og forskellige tapeter, hvor vi kan genkende husets egen æstetik i værkerne.
Udstillingen kan opleves fra d. 31. januar til d. 20. april.
Uglebesøg
I et af de store, gamle træer foran huset bor en ugle. Den har gjort hotellets omgivelser til sit faste hjem og er nu blevet en loyal stamgæst. Den tjekker aldrig ud og passer diskret sig selv, mens den holder øje med livet på hotellet fra sin plads i træet.
Hvis I får øje på den, kan børn også finde på et navn til uglen, der indtil videre bare kaldes “stamgæsten i træet”. Tidligere har gæster og lokale foreslået navne som “Hornbæk-Ole”, “Hornbæk-Ugle”, “Ulla” og “Lennart” (opkaldt efter hotellets ejer), men uglen har endnu ikke besluttet sig.
Så husk at kigge op i det store træ foran huset, når du besøger os.




