
Bind din egen krans af efterårsblomster og grene fra haven sammen med Birgitte, som også står for at arrangere alle husets blomstervaser.
Birgitte har plukket og samlet blomster og grene til dig på forhånd, så alt du skal er bare at dukke op og sætte kransen sammen, som du synes.
Alle er velkomne, men børn skal være i følgeskab med en voksen.
Vi laver blomsterkransene udendørs, så husk påklædning efter vejret.
Indendørs på Villa Strand vil det være muligt at købe gløgg og kage.
Arrangementet er drop-in mellem kl. 13.00 og 16.00, så du kan komme, når det passer dig. Birgitte vil være til stede og hjælpe dig med at lave din blomsterkrans gennem hele tidsrummet.
Det er dog en god idé at tilmelde sig på forhånd, så vi er sikre på at have nok blomster og grene til alle.


