Ugens menu

På Hornbækhus serveres aftensmaden som fællesspisning kl 19.00 hver dag. Kom senest kl. 18.30. Det koster 150 kr. at spise med. Børn til og med 3 år betaler ikke. Dessert og kaffe kan købes efter maden.

Snart får vi en webshop. Indtil da kan du reservere pladser med formularen her på siden
(Bestillingen er først gennemført, når du modtager en bekræftelse fra os) eller ringe på tlf. 4970 0169. Bliver du forhindret i at komme, vil vi meget gerne have besked.

—- Fra 1. oktober rykker vi fællesspisningen 1 time frem til kl 18.00 —-

Mandag

17.09.18

Kalvekæbe med mos

Tirsdag

18.09.18

Kylling danoise

Onsdag

19.09.18

Kanin med majs og oliven

Torsdag

20.09.18

Helleflynder med linser

Fredag

21.09.18

UDSOLGT

Shephards pie

Lørdag

22.09.18

Græskar suppe med krydret laks

Søndag

22.09.18

Lam med rataouille

Maden på Hornbækhus

Skal vi spise sammen i aften?

På Hotel Hornbækhus vil vi gerne have, at vores gæster mødes over gode måltider, rækker hinanden kartoflerne og falder i hyggelig snak. Det er derfor, vi inviterer til fællesspisning hver aften året rundt.

Til fællesspisningen sidder vi sammen ved spisestuens plankeborde, og dagens menu bliver serveret på fælles fade. Vi hjælper hinanden ved bordet og er opmærksomme på, om alle får, hvad de kunne tænke sig.
Køkkenet laver god mad uden dogmer. Stilen er enkel med fokus på gode råvarer.

Praktisk og priser

Alle ugens dage er det muligt at komme forbi i hotellets åbningstid til en kop eller et glas i pejsestuen eller i haven.

Fællesspisningen starter kl. 19 hver aften og koster 150 kr. Dessert og drikkevarer kan vælges til. Kom og vær med. Ring i forvejen, hvis du vil være sikker på en plads.
Det er en god ide at komme senest kl 18:30, da maden serveres kl 19.00.
Man er altid velkommen til at komme forbi inden til et glas vin eller en drink.

Vi har morgenmad til alle, der har lyst, fra kl. 8.00 til 10.00 hver morgen. Vores morgenmad serveres på tallerken og koster 100 kr. for gæster, som ikke bor på hotellet.

Dagens kage er klar hver dag fra kl 12.00

Søndagskage

Alle gode huse har traditioner. På Hornbækhus er vi ved at skabe vores. En er, at vi inviterer til kager hver søndag eftermiddag. Om sommeren med solskin og leg i haven, Om vinteren med ild i pejsen og måske et slag kort.

Kagerne varierer fra gang til gang og afhænger af bagerens humør og årstid.

Søndagskage hver søndag fra 14.00 -16.00

Spisesal