
I anledning af International Strikkedag lørdag den 13. juni inviterer vi til strikkecafé på Hornbækhus.
Strikkecaféen er et samlingspunkt for alle, der synes, det er hyggeligt at mødes og nørkle sammen med andre, uanset erfaring og strikkeprojekt. Tag dit strikke- eller hækletøj under armen, og så ses vi til et par timer i strikkeriets tegn.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Vi byder på en kop kaffe og te.

